Karantæne

Hvorfor karantæne?

Når du får en ny rotte hjem er det vigtigt, at du overholder karantænereglerne. En ny rotte kan medbringe smitte til din øvrige bestand, og før du ved af det, kan samtlige af dine rotter være ramt af sygdom. Det er ikke altid, du kan se, hvis den nye rotte er syg. Derfor er det ekstra essentielt, at man venter med at tage den hjem. Skulle en smitte alligevel brede sig, er det vigtigt, at du søger dyrlæge omgående.

Inden karantænen
Den bedste form for karantæne opnås, hvis rotten står et andet sted end der, hvor du holder din øvrige bestand gående. Du kan f.eks. spørge dine venner eller familie, om de skulle have lyst til at hjælpe med at have rotten boende. Man kan også have en rotte i karantæne i sit eget hjem - Dette gør dog karantænetiden mere besværlig.

Karantæne udenfor hjemmet
Placerer du rotten i karantæne udenfor hjemmet, er det vigtigt, at du informerer din rottepasser omkring symptomer på sygdomme, så denne kan kontakte dig, hvis din rotte pludselig bliver syg. Når du går fra karantænestedet, skal du holde dig fra din øvrige rottebestand i 4 timer efterfølgende. Når de 4 timer er gået, vil sandsynligheden for at bringe smitte med dig hjem til dine andre rotter være formindsket betydeligt. De fleste rottesygdomme kan ikke overleve uden en vært i 4 timer. Sørg for, at rottepasseren er godt instrueret i at passe en rotte. Husk at se til, at der er foder nok, så du ikke skal holde dig væk fra din bopæl længere tid end nødvendigt.

Karantæne i hjemmet
Placerer du rotten i karantæne i hjemmet, hvor du har din øvrige rottebestand, er der en del ting, der er vigtige at huske på. Bakterielle og virale partikler kan sætte sig stort set alle vegne på dig - På dine sko, i din bluse, ja sågar i dit hår. Det er essentielt, at du tager et virkelig godt og grundigt bad plus tøjskifte, når du har været i det rum, hvor rotten holdes i karantæne, før du går ind til din øvrige rottebestand. Hvis du er bange for, du ikke har fået vasket dig grundigt nok, og du allerede er trådt ind i rummet, kan du undlade at røre ved eller nærme dig dine rotter i 4 timer efterfølgende. Dette skulle stadig mindske risikoen for smitteoverførsel.

Hvor længe skal rotten være i karantæne?
1 rotte skal holdes i karantæne 2 uger. 2 rotter skal holdes i karantæne 3 uger. 3 rotter skal holdes i karantæne 4 uger, og så fremdeles.

Bemærk
Disse foreskrifter gælder også hvis du lige har været et hurtigt smut oppe i den lokale dyrehandel, hvis denne også holder rotter.

Hvad hvis min rotte er blevet syg?
Er din rotte blevet syg trods karantæne, er der ikke andet at stille op end at tage en tur til dyrlægen. Denne vil kunne afklare hvilken sygdom, der er tale om, og hvilken medicin, rotten behøver.
- Skrevet af Rotteri Congratz
ã 2009

ã Rotteri Congratz
Det er ikke tilladt at kopiere, gengive eller på anden måde bruge materiale fra denne side uden Rotteri Congratz' samtykke.